Forside  |  Kontakt  |  Sitemap

1. etape på St. Magleby Skole er færdig

Fredag d. 4. juli afleverer ELINDCO 1. etape af udbygningen af St. Magleby Skole i Dragør og 12 nye klasseværelser og et stort nyt fællesareal på 350 m2 er nu klar til at blive taget i brug af elever og lærere efter sommerferien.

Nedrivningsarbejdet på 2. etape og betonarbejdet på 3. etape er netop påbegyndt. Dette betyder, at ELINDCOs arbejder nu breder sig ud over hele skolens område og vil gøre det igennem sommerperioden indtil skolestarten i august.

Det er lykkedes ELINDCO og arkitekten Sweco Architects A/S at finde en rigtig god løsning på sammenbygningen og integreringen af den gamle og den nye bygning. De gamle ydervægge i tegl på den ene side af fællesarealet er bevaret, og det harmonerer godt med de nye teglvægge i den ny bygning på den anden side af fællesarealet.

Fællesarealet er blevet et spændende område med store runde ovenlyskupler, der lader lyset falde ned på halvrunde siddegrupper, der er bygget op efter samme princip som lydvægge. På den måde fungerer siddegrupperne både som lyse opholdspladser for eleverne på skolen og som lydabsorbenter i fællesområdet.

Det har ikke været tid til at holde rejsegilde på byggesagen på grund af den stramme tidsplan, men skolen har oplyst, at de vil holde et arrangement for svende og elever i august måned, når 1. etape af byggeriet tages i brug. 

Stmaglebyfraluften1 Stmaglebyfraluften2 Stmaglebyfraluften3
Stmaglebyfraluften4 Stmaglebyfraluften5 Stmaglebyfraluften6