Forside  |  Kontakt  |  Sitemap

ELINDCO er prækvalificeret til Ordrupgaard-tilbygning

ELINDCO er sammen med 4 andre entreprenører blevet prækvalificeret til at afgive tilbud på en tilbygning til kunstmuseet Ordrupgaard i Ordrup nord for København.

Himmelhaven, som projektet fra norske Snøhetta er døbt, består hovedsageligt af en underjordisk tilføjelse til de eksisterende museumsbygninger. Bygningen kommer derfor kun til at rage cirka halvanden meter op over jorden og vil på den måde fungere som en slags flad skulptur ved Ordrupgaards indgang.

Første spadestik til ”Himmelhaven” forventes at ske i midten af maj 2018, og museet vil være lukket i byggeperioden. Det forventes, at den nye, underjordiske tilbygning på kunstmuseet kan byde publikum velkommen i de nye udstillingslokaler ved udgangen af 2019. 

Slots- og kulturstyrelsen vælger sin hovedentreprenør i slutningen af marts 2018.

ELINDCO havde apteringsentreprisen på den seneste tilbygning til Ordrupgaard.

De øvrige prækvalificerede til Himmelhaven er:

C.C. Contractor A/S
Juul & Nielsen A/S og Barslund A/S
NCC A/S
Züblin A/S

 Ordrupgaard

 

 Illustration af Snøhetta