ELINDCO søger bygge-/projektledere
ELINDCO Byggefirma A/S søger bygge-/projektledere med erfaring fra byggebranchen til at koordinere og lede byggeprojekter. Jobbet er udfordrende og selvstændigt, og du kommer til at indgå i et fagligt og kompetent team, der arbejder med alt fra planlægning, gennemførelse og aflevering af konkrete byggerier.
Arbejdsområder:
- Planlægning, indkøb, opstart samt gennemførelse af byggesager med egenproduktion.
- Deltagelse i kalkulation af de enkelte byggesager.
- Økonomiske og logistisk styring.
- Sikring af overholdelse af tidsplaner og arbejdsmiljømæssige krav.
- Forhandling med bygherre, underentreprenører og leverandører samt akkordering med egne folk.
Kvalifikationer:
- Du har en teknisk uddannelse som ingeniør eller konstruktør gerne med en faglig baggrund.
- Du er ambitiøs, evner at bevare overblikket i pressede situationer, og din personlige gennemslagskraft skaber gode aftaler og tilfredse kunder.
- Du er i besiddelse af godt købmandskab.
- Du arbejder selvstændigt på at løse de stillede opgaver, og så er du forhandlingsvant og beslutningsdygtig med fokus på kvalitet og opnåelsen af gode resultater.
Vi tilbyder:
- Vi kan tilbyde dig et selvstændigt og ansvarsfuldt job i en virksomhed i rivende udvikling og med gode kollegaer.
- Gode forhold i en traditionsrig atmosfære, hvor kvalitet, tillid og ordholdenhed er i højsædet.
- Mulighed for videreuddannelse og personlig udvikling.
- Løn og ansættelsesvilkår, der matcher dine kvalifikationer.
Ansøgning og CV sendes pr. e-mail til: job@elindco.dk.
Har du behov for yderligere oplysninger om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Per Bager på telefon 4676 0705.
Ansøgningsfrist: Løbende
Tiltrædelse: Snarest muligt