Forside  |  Kontakt  |  Sitemap  |  Log ind  |  Expandit

ELINDCO søger serviceleder

ELINDCO Byggefirma A/S er inde i en god vækst og har nye store spændende projekter og travlhed i serviceafdelingen. Vi søger derfor en erfaren Serviceleder til vores serviceafdeling, hvor vi løser service- og vedligeholdelsesopgaver fra 0 – 6 mio. kr. Vi lægger vægt på, at Servicelederen sammen med de øvrige medarbejdere og underleverandører kan være med til at fastholde og udvikle ELINDCO som en virksomhed, der leverer byggeri af høj kvalitet.

Du skal søge jobbet, fordi du som serviceleder

  • får det ledelsesmæssige og økonomiske ansvar for serviceafdelingen.
  • vil lede og udvikle vores serviceafdeling.
  • motiveres af at være en del af en ”vinder-kultur”.
  • motiveres af at skabe mersalg og kan lide at være i kontakt med vores kunder.

Som serviceleder

  • skal du sammen med vores Servicemester lede afdelingen.
  • skal du udøve opsøgende salg overfor nye og eksisterende kunder.
  • skal du besigtige, kalkulere og afgive tilbud til vores kunder.
  • skal du skabe og vedligeholde varige relationer til bygherrer og andre interessenter.
  • bliver du ansvarlig for indkøb, forhandling, planlægning, organisering og tilrettelæggelse af afdelings service- og vedligeholdelsesopgaver.
  • sikrer du, at der er fremdrift i afdelingens opgaver, økonomi og at deadlines og aftaler med underentreprenører og bygherrer bliver overholdt.
  • bliver du ansvarlig for at opgaverne bliver afleveret i den kvalitet, vi har aftalt med bygherren.

Vi tilbyder dig,

  • et fagligt interessant, udviklende og krævende job i et uhøjtideligt miljø med en flad organisationsstruktur, og hvor vejen fra idé til handling er kort.
  • du bliver en central placeret person, og du får mulighed for at sætte dit aftryk på at udvikle din afdeling.
  • der vil være gode muligheder for relevant faglig og personlig udvikling.
  • løn og ansættelsesvilkår med udgangspunkt i dine kvalifikationer.

Din faglighed:

  • Vi ser gerne, at du har en baggrund som tømrer, murer eller bygningskonstruktør.
  • Du kan formulere dig ubesværet og entydigt, skriftligt og mundtligt på dansk.

Dine kompetencer:

  • min. 5 års erfaring fra en lignende stilling.
  • erfaring med serviceopgaver eller Facility Management
  • erfaring med økonomirapportering, budgetlægning mv.
  • indsigt i relevant bygningslovgivning og byggeriets aftaleforhold.
  • erfaring med at indgå indkøbsaftaler.
  • er en god købmand og har erfaring med opsøgende salg.
  • Du forstår med din erfaring, humor og indlevelsesevne at sprede humør og arbejdsglæde omkring dig.

Ansøgning og CV sendes pr. e-mail til: pb@elindco.dk.

Har du behov for yderligere oplysninger om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Per Bager på telefon 4676 0705.

Ansøgningsfrist: Løbende

Tiltrædelse: Snarest muligt