Forside  |  Kontakt  |  Sitemap  |  Log ind

ELINDCO søger tilbudsberegner

Til vores Salg- og Tilbudsafdeling på hovedkontoret i Jyllinge søger vi en beregner/kalkulationsmedarbejder med primært fokus på tømrer- og snedkerarbejder.

 

Arbejdsområder:

Deltagelse i kalkulation af byggesager, herunder:

  • Indhentning af tilbud fra underentreprenører og leverandører.
  • Besigtigelse, udregning af tilbud og mængdeberegner af opgaver inden for fag-, hoved- og totalentrepriser.
  • Projektgennemgang og bearbejdning af alternativer.
  • Kontrol af mængder.


Kvalifikationer:

  • Du har erfaring med kalkulation af tømrer-/snedkerarbejde.
  • Du har en håndværksmæssig baggrund, gerne suppleret med en uddannelse som konstruktør, ingeniør eller lign.
  • Du har arbejdet med/har kendskab til Revit.
  • Du har arbejdet med/har kendskab med Bips.
  • Du har sans for godt købmandskab.
  • Du er dedikeret til dit arbejde, arbejder struktureret og fokuseret, og er god til at bevare overblikket i hektiske situationer.
  • Du har begge ben på jorden og trives i en flad organisation, hvor der lægges vægt på kvalitet og ansvarsfuldhed.


Vi tilbyder:

  • Et selvstændigt og ansvarsfuldt job i en virksomhed i rivende udvikling og med gode kollegaer.
  • Gode forhold i en uhøjtidelig atmosfære, hvor tillid, kvalitet og ordholdenhed er i højsædet.
  • Mulighed for videreuddannelse og personlig udvikling.
  • Løn og ansættelsesvilkår der matcher dine kvalifikationer.

 

Ansøgning og CV sendes pr. e-mail til: job@elindco.dk.

Har du behov for yderligere oplysninger om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte adm. direktør Steen Justesen på 46 76 07 02.


Ansøgningsfrist: 5. november 2018

Tiltrædelse: 1. januar 2019

_______

Siden 1968 har ELINDCO Byggefirma A/S vokset sig til en af landets største virksomheder inden for byggebranchen. Vi koncentrerer os hovedsageligt om store byggeopgaver for professionelle bygherrer, som udføres i henholdsvis fag-, hoved- og totalentrepriser. Hovedkontoret har til huse i den idyllisk beliggende Rådalsgård i Jyllinge med udsigt over Roskilde Fjord. ELINDCO omsætter i dag for ca. 600 mio. kr. årligt og har ca. 170 medarbejdere.

ELINDCO Byggefirma A/S er arbejdsmiljøcertificeret, og vores politik er derfor at sikre et godt og sundt arbejdsmiljø på alle vores arbejdspladser.

Læs mere om ELINDCO Byggefirma A/S på vores hjemmeside www.elindco.dk