Forside  |  Kontakt  |  Sitemap

Omtale af PH Metropol i Byggeri nr. 2 2017

ELINDCO har som hovedentreprenør udført en gennemgribende ombygning og udbygning af Metropols bygninger i Sigurdsgade på Nørrebro.

Arbejdet er udført i etaper og har været koncentreret omkring tre bygninger:

Bygning A renoveres og der indrettes nye laboratorier til procesteknolog- og laborantuddannelsen.

Bygning F totalrenoveres, og der etableres Professionernes Praksishus med sengestuer og simulationsrum, der giver studerende fra sundhedsuddannelserne mulighed for mere praktisk erfaring.

Sidst men ikke mindst udvides bygning B med en ny tilbygning i fire etager i forlængelse af den eksisterende kantine. Bygningen skal fungere som Sigurdsgades nye samlingssted og der indrettes derfor flere spisepladser og nye studieområder. ELINDCO bygger også fagkøkkener til ernæringsuddannelserne og nye laboratorier til bioanalytikeruddannelsen.

Alt i alt har ELINDCO renoveret og ombygget 8.300 m2 og udbygget med 3.300 m2.  Projektet er udført i samarbejde med Kant Arkitekter og OBH Rådgivende Ingeniører.

Den sidste af de 3 bygninger er afleveret til bygherre i marts 2017. Landskabsprojektet udestår og forventes afleveret i løbet af 2017.

Selve byggeriet er omtalt i Byggeri, nr. 2, 24. marts 2017 (Udgiver: Odsgard as, Stationsparken 25, Glostrup). Artiklen kan ses her.

636 Metropol 2

636 Metropol 3