Forside  |  Kontakt  |  Sitemap

Fælleskrematoriet

Sagsnavn Fælleskrematoriet Sag -549-1

Sag -549-3

Sag -549-2

 

 

Sagsnummer 549
Entreprise Totalentreprise
Entreprisesum 59 mio. kr.
Bygherre Fælleskrematoriet Sjælland & Lolland-Falster I/S
Byggeperiode December 2012 - april 2013
Arkitekt Jørn Langvad Arkitekter A/S
Ingeniør HaCaFrø A/S
Beliggenhed Ringsted
Foto Jeppe Carlsen

Som totalentreprenør har ELINDCO stået for opførelsen af Danmarks største fælleskrematorium i Ringsted.

Det nye Fælleskrematorium består af et stort ovnrum med plads til 5 ovne, kølerum til 80 kister, omlægnings- og urnerum, kontor- og mødefaciliteter, garager til rustvogne mv. Derudover er der etableret rum for kister, der følges af pårørende og rum for pårørende, der ønsker at overvære kremeringen. I den ca. 1000 m2 store kælder er der personalefaciliteter og tekniske installationer.

Bygningen er opført i gedigne materialer og med utallige arkitektoniske finesser. Råhuset består af in situ støbte fundamenter, terrændæk og kældervægge, samt betonelementer i stueplan og i det dobbelthøje ovnrum. De bærende søjler i ovnrum spænder fra kælder til tag med en længde på ca. 12 m. Facaderne er udført i specialsten og glas/alu, mens taget er lukket med kileskåret isolering og pap, der afvandes i et uv-system. Det indvendige murværk er også udført med specialsten, og de øvrige overflader fremstår malet eller i rå beton. Samtlige gulve er udført i 25 mm kinesisk granit lagt i format 650 x 650, specialdesignet til opgaven, så det passer ind i husets øvrige modul system.

Opførelsen af et nyt fælleskrematorium kom i 2009 i forbindelse med de drøftelser, der har været omkring opfyldelsen af de nye miljøregler. Målet med krematoriet er at erstatte de syv eksisterende krematorier i Roskilde og Lolland-Falster Stift for at mindske udledningen af CO2 væsentligt og tilbyde borgerne i stifterne den bedste og billigste kremering.

Hent projektet i pdf