Elindco 171121 Helsingor 002_16-9
Et sikkert arbejdsmiljø med fælles indsats

Et sikkert og sundt arbejdsmiljø er et fælles ansvar, som vi opretholder ved en fælles indsats. Grundlaget for indsatsen på det arbejdsmiljømæssige område er vores arbejdsmiljøpolitik og vores arbejdsmiljøcertificering, som med strenge retningslinjer sætter standarderne for sikkerheden og det gode arbejdsmiljø på alle ELINDCOs arbejdspladser.

Vi underviser vores byggeledelse internt og stiller krav om, at de skal gennemføre arbejdsmiljøuddannelsen for koordinatorer, så vi sammen løfter arbejdsmiljøet og sænker frekvensen af ulykker, nærved-hændelser og påbud.

På alle vores byggepladser sker arbejdsmiljøledelse i tæt parløb mellem ELINDCOs arbejdsmiljøafdeling, der kommer på kontrolbesøg og fungerer som sparringspartner for byggeledelsen, som med deres daglige tilstedeværelse på pladsen griber ind, hvis forholdene ikke er i orden.

 

Forebyggelse baseret på data

ELINDCOs arbejdsmiljøafdeling yder en stor forebyggende indsats gennem arbejdet med arbejdsplads- og risikovurderinger samt analyser af forholdene på fremtidige og aktuelle byggepladser. Erfaringer fra ulykker og hændelser dokumenteres og kommunikeres i organisationen for kun på den måde lærer vi og bliver endnu bedre til at passe på hinanden i et sikkert og sundt arbejdsmiljø.

Årlige arbejdsmiljømål

Virksomhedens arbejdsmiljøorganisation udvælger på baggrund af registreringer, analyser og audits hvert år fire arbejdsmiljømål. De udvalgte mål kommunikeres ud i hele organisationen og opfølgningen på de særlige indsatser deler vi blandt alle vores medarbejdere.

Udover de rutinemæssige tilsyn på byggepladserne gennemfører vores arbejdsmiljøafdeling sammen med ELINDCOs entreprisedirektør hvert år 18 interne audits på udvalgte byggepladser, en på arbejdsmiljøledelsessystemet og en på vores hovedkontor i Jyllinge.

Formålet med audits er at indfange et øjebliksbillede af arbejdsmiljøet på den udvalgte byggeplads eller på kontoret. Besøgene er uanmeldte og et led i vores arbejdsmiljøcertificering hos Det Norske Veritas.