Historie

2022

Første CLT-byggeri på Grønnegården

Første CLT-byggeri på Grønnegården

Børnehuset Grønnegården er ELINDCOs første CLT-byggeri.
Byggeriet er opført for Gladsaxe Kommune og svanemærket.

2021

Tøystrupmødet og 2025-strategi

På bestyrelsesseminaret på Tøystrup Gods godkendes strategien frem mod 2025.  
Visionen om at blive markedsleder, den foretrukne samarbejdspartner og en attraktiv arbejdsplads sætter sammen med virksomhedens værdier en tydelig ramme for den fortsatte og lønsomme udvikling af virksomheden.  

2020

Ny direktør ved planlagt generationsskifte

Ny direktør ved planlagt generationsskifte

I efteråret 2020 tiltræder ELINDCOs nye administrerende direktør Jørgen Thomsen, som afløser for Steen Justesen, der forlader virksomheden som 63-årig.

2019

Rigshospitalet, Nordfløjen

Rigshospitalet, Nordfløjen

Efter mere end 3 1/2 års arbejde på Rigshospitalets nye Nordfløj afleverer ELINDCO byggeriet i april 2019.
Byggeriet vandt i 2021 European Healthcare Design Award 2021 og The International Architecture Award 2021.

2019

Første svanemærkede byggeri

Første svanemærkede byggeri

ELINDCO opfører sit første svanemærkede byggeri  – Børnehuset Regnskoven – for Gladsaxe Kommune.
Børnehuset er opført som et let byggeri med facade- og tagkonstruktioner i træ og grønt sedumtag.

 

2019

Navneændring

Navneændring

ELINDCO Byggefirma A/S sletter ”byggefirma” og hedder i dag ELINDCO A/S. Sammen med navneændringen fik virksomheden ny visuel identitet og logoet blev redesignet.

2018

Største byggeri til dato

Største byggeri til dato

ELINDCO vinder sammen med Nordic Office of Architecture, WSP Danmark og MASU Planning konkurrencen om Helsingør Sundhedshus.
Helsingør Sundhedshus opføres i totalentreprise med en entreprisesum på 360 mio. kroner. 

2018

50-års jubilæum

50-års jubilæum

Fredag den 31. August 2018 fejrer ELINDCO sit 50-års jubilæum. 

2018

Omsætningen runder en halv mia. kr.

Målsætningen fra Golfmødet om en omsætning på en halv milliard realiseres allerede i regnskabsåret 2017/2018 – et år før tid. 

2017

Bæredygtigt byggeri på Duevej

Bæredygtigt byggeri på Duevej

ELINDCO afleverer det første bæredygtige byggeri, der DGNB-certificeres til DGNB Guld og Diamant for bæredygtigt arkitektonisk kvalitet. Byggeriet anerkendes med rosende omtale ved Frederiksberg Kommunes bygningspræmiering i 2019.

2016

Bedste økonomiske resultat

I regnskabsåret 2015/2016 opnår ELINDCO det bedste resultat nogensinde og målet om den halve milliard er indenfor rækkevidde.

2014

Første byggeri over 100 mio. kr.

Første byggeri over 100 mio. kr.

ELINDCO vinder kompletteringsentreprisen KUA 3, Københavns Universitet Amager.  
Med den første opgave på over 100 millioner kroner er entreprisen det første skridt på vejen mod omsætningen på den halve milliard kroner.

2013

Danmarks største krematorium

Danmarks største krematorium

ELINDCO afleverer det nye fælleskrematorium i Ringsted og afslutter dermed virksomhedens til dato største totalentreprise.

 

2013

Golfmødet og 2018-strategi

Ved Golfmødet i 2013 formulerer ELINDCOs ledelse sammen med bestyrelsen en vækststrategi. Målsætningen er, at omsætningen skal ramme en halv mia. kr. i 2018. 
Strategien er at tage større markedsandele i segmentet af sager med en entreprisesum på mere end 100 millioner. 

2005

Ny administrerende direktør i planlagt generationsskifte

Ny administrerende direktør i planlagt generationsskifte

Efter 16 år som administrerende direktør går Jens O. Eriksen i 2005 på pension som en del af et planlagt generationsskifte.  
Steen Justesen indtræder som administrerende direktør og udgør sammen med medarbejderne Per Pedersen, Per Staalgaard, Per Bager og Mikael Hesselø den nye ejerkreds i ELINDCO. 

2003

First mover på arbejdsmiljøet

First mover på arbejdsmiljøet

I sommeren 2003 bliver ELINDCO arbejdsmiljøcertificeret. Certificeringen bekræfter, at virksomheden har opbygget et system, der sikrer et godt arbejdsmiljø.
Det gode arbejdsmiljø og sikkerhed er også i dag væsentlige fokusområder for ELINDCO.

2001

Erik Lind forlader livsværket

Erik Lind forlader livsværket

Som planlagt forlader Erik Lind posten som bestyrelsesformand. Anders BorgHansen overtager posten som bestyrelsesformand for ELINDCO.

1999

Den Sorte Diamant

Den Sorte Diamant

ELINDCO udfører apteringsentreprisen på tilbygningen til Det Kongelige Bibliotek.  
Byggeriet på Kalvebod Brygge giver med sin spektakulære arkitektur og unikke beliggenhed masser af værdifuld medieomtale, der øger markedets kendskab til ELINDCO og er med til at positionere virksomheden.

1995

Unibanks Erhvervspris går til ELINDCO

Unibanks Erhvervspris går til ELINDCO

ELINDCO hædres i 1995 med Unibanks Erhvervspris.  
I begrundelsen fremhæves ELINDCO som en markant og kvalitetsbevidst repræsentant for sin branche, der satser på uddannelse og udvikling af medarbejdere samt en høj grad af åbenhed i kommunikation til både medarbejdere og eksterne samarbejdspartnere”.

1993

25-års jubilæum

25-års jubilæum

Tirsdag den 31. August 1993 fejrer ELINDCO sit 25 års-jubilæum. 

1989

Første administrerende direktør

Første administrerende direktør

Erik Lind overdrager den daglige ledelse til ELINDCOs første administrerende direktør Jens O. Eriksen.  
Erik Lind fortsætter som bestyrelsesformand frem til 2001.

1980

Oprettelse af Annalise og Erik Lind’s Familiefond

Oprettelse af Annalise og Erik Lind’s Familiefond

Den 29/12 1980 opretter Erik og Lise Lind en uddannelsesfond.
Formålet er bl.a. at yde støtte til nuværende og tidligere medarbejdere samt sådanne medarbejderes børn og efterladte.

1979

Navneændring

Navneændring

E. Lind & Co. Byggefirma A/S ændrer navn til ELINDCO Byggefirma A/S.

1973

Intern Orientering – førsteudgave

Intern Orientering – førsteudgave

Med første udgave af medarbejderbladet Intern Orientering ønsker Erik Lind at skabe en kommunikationskanal, der understøtter hans ideer om en arbejdsplads med åbenhed og et højt kommunikationsniveau mellem medarbejdere og ledelse.

1972

Fra havebord til Rådalsgård

Fra havebord til Rådalsgård

Efter en overbevisende opstart med massiv ordretilgang og vækst flytter ELINDCO hovedsæde fra havebordet i kælderen hos Erik & Lise Lind til den smukke ejendom Rådalsgård i strandkanten ved Roskilde Fjord.

1971

Apteringsentreprisen Herlev Sygehus

Apteringsentreprisen Herlev Sygehus


Et af de toneangivende byggerier i ELINDCOs historie er apteringsentreprisen på Herlev Hospital i 1971. Med en entreprisesum på dengang svimlende 21 mio. kr. bliver opgaven en katalysator for ELINDCOs vækst.  Medarbejderstaben stiger til 70 mand og allerede her lægges kimen til et af ELINDCOs specialer: planlægning, styring og eksekvering af store apteringsentrepriser.

1969

Flyvende opstart for E. Lind & Co.

Flyvende opstart for E. Lind & Co.

ELINDCO fejrer 1-års jubilæum med en medarbejderstab på 12 ansatte og flere vundne sager for offentlige bygherrer i ordrebogen.

1968

Klar plan, visionære ideer og handling

Klar plan, visionære ideer og handling

Den 31. august 1968 grundlægger tømrermester Erik Lind og hustruen Annalise Lind sammen med en håndfuld tætte kollegaer en ny virksomhed, E. Lind & Co.

Præcision, kommunikation og ordholdenhed er fra starten centrale værdier for virksomheden, som med den karismatiske og visionære Erik Lind i spidsen hurtigt får solidt fodfæste og skaber fundamentet til en succeshistorie.
Erik Lind har allerede fra ELINDCOs tidligste år en klar plan for rammerne omkring virksomhedens ledelse og udvikling; herunder at han som 50-årig vil træde ud af den daglige ledelse og ansætte en administrerende direktør – og at han som 60-årig ikke længere vil være virksomhedsejer.