ELINDCO søger bygge-/projektleder til byggesag i Helsingør
ELINDCO A/S søger en bygge-/projektleder med erfaring fra byggebranchen, til at gå foran og koordinere og lede på vores spændende byggeprojekt i Helsingør. Jobbet er udfordrende og selvstændigt, og du kommer til at indgå i et fagligt og kompetent team, der arbejder med alt fra planlægning, gennemførelse og aflevering af konkrete byggerier. Og alt det gør vi, mens vi har det sjovt.
Arbejdsområder:
- Planlægning, indkøb, opstart samt gennemførelse af apteringsentrepriser og egenproduktion.
- Økonomiske og logistisk styring.
- Sikring af overholdelse af tidsplaner, kvalitet og arbejdsmiljømæssige krav.
- Forhandling med bygherre, underentreprenører og leverandører samt akkordering med egne folk.
Kvalifikationer:
- Du har en teknisk uddannelse som ingeniør eller konstruktør gerne med en faglig baggrund, min. 5 års erfaring fra lign. stilling.
- Du er ambitiøs, evner at bevare overblikket i pressede situationer, og din personlige gennemslagskraft skaber gode aftaler og tilfredse kunder.
- Du er i besiddelse af godt købmandskab.
- Du arbejder selvstændigt på at løse de stillede opgaver, og så er du forhandlingsvant og beslutningsdygtig med fokus på kvalitet og opnåelsen af gode resultater.
- Erfaring med egenproduktion er et plus men ikke et krav.
Vi tilbyder:
- Vi kan tilbyde dig et selvstændigt og ansvarsfuldt job i en virksomhed i rivende udvikling og med gode kollegaer.
- Gode forhold i en traditionsrig atmosfære, hvor kvalitet, tillid og ordholdenhed er i højsædet.
- Mulighed for videreuddannelse og personlig udvikling.
- Løn og ansættelsesvilkår, der matcher dine kvalifikationer.
Synes du også ovenstående lyder spændende, og kunne du tænke dig at blive en del af ELINDCO´s team på det 19.200 m² store Sundhedshus i Helsingør, som skal afleveres efteråret 2022, så send en ansøgning og CV pr. e-mail til: job@elindco.dk. Mærk din ansøgning med ”BPL-HE”.
Har du behov for yderligere oplysninger om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Per Bager på telefon 4676 0705.
Ansøgningsfrist: Løbende
Tiltrædelse: Snarest muligt
_______
Siden 1968 har ELINDCO A/S vokset sig til en af landets største virksomheder inden for byggebranchen. Vi koncentrerer os hovedsageligt om store byggeopgaver for professionelle bygherrer, som udføres i henholdsvis fag-, hoved- og totalentrepriser. Hovedkontoret har til huse i den idyllisk beliggende Rådalsgård i Jyllinge med udsigt over Roskilde Fjord. ELINDCO omsætter i dag for ca. 600 mio. kr. årligt og har ca. 170 medarbejdere.
ELINDCO A/S er arbejdsmiljøcertificeret, og vores politik er derfor at sikre et godt og sundt arbejdsmiljø på alle vores arbejdspladser.