Ambitiøs transformation af medlemshus
Hvad bygger vi?
ELINDCO udfører i øjeblikket en visionær transformation af Finansforbundets medlemshus. Huset ligger på Christianshavn i det attraktive havnemiljø, og målet er at skabe et endnu mere åbent og inviterende hus for forbundets medlemmer. De arkitektoniske linjer står Christensen og Co. Architects for, mens det er ELINDCO, der står for at realisere de store byggetekniske visioner.
Først og fremmest er vi ved at skabe en ny disponering af husets funktioner. Bl.a. er vi ved at placere de medlemsrettede funktioner i husets stuetage samt på 1. sal. Desuden har vi fået opgaven at lave en gennemgribende modernisering af ejendommens indre og ydre rammer. Formålet er at lette adgangen til de forskellige medlemsfunktioner, optimere det daglige flow mellem afdelingerne og for de ansatte i huset. Endelig skal vi også forbedre indeklimaet, bl.a. ved akustikregulering og energioptimering.
Byggeriet udføres, mens bygningen er i drift.