Transformation af Ambu A/S’ kontor- og kantinefaciliteter i Ballerup
Hvad bygger vi?
Ambu A/S er en dansk forankret medicoteknisk virksomhed med global tilstedeværelse og speciale i engangsudstyr til hospitaler og redningstjenester.
ELINDCO udvider og ombygger Ambu A/S’ kontor- og kantinefaciliteter på hovedkontoret i Ballerup. Projektet omfatter blandt andet transformation af en eksisterende lagerhal til nye kontorarealer samt udvidelse af kantinen, så den kan rumme flere medarbejdere og understøtte virksomhedens fortsatte udvikling.
ELINDCO har tidligere udført en udvidelse af Ambu A/S’ hovedkontor i 2018, og bygger med dette projekt videre på det gode samarbejde.
Projektet gennemføres i tæt dialog med Ambu A/S, bygherrerådgiver og totalrådgiverteamet, der består af PLH Arkitekter og NIRAS.
Foto: © Ambu A/S