Fremtidens psykiatri i åbne rammer på Bispebjerg Bakke
Hvad bygger vi?
ELINDCO udfører i øjeblikket to storentrepriser (hhv. facade/tag og aptering) i forbindelse med opførelsen af Ny Psykiatri Bispebjerg. Nybyggeriet består af tre bygninger, som skal indeholde 200 sengestuer, akutmodtagelse, undervisningsfaciliteter, behandlingsrum samt administration. ELINDCOs opgave er dels opbygning af letfacade, tag, kanapper, vinduer, døre, nedhængt lofter samt glas/alufacade. Den anden entreprise består derimod af undergulv, gulvbelægning, gipsvægge, indvendige lofter, porebetonvægge, flisebeklædning samt indvendige døre.
Byggepladsen er tæt beliggende ved det eksisterende hospital, som er i drift i hele byggeperioden. Byggeriet udføres derfor under særlig hensyntagen til hospitalets drift – eksempelvis ambulancekørsel.