Udvidelse af bæredygtig bioteknologivirksomhed
Hvad byggede vi?
Chr. Hansen udvidede i 2017 deres produktionsfaciliteter med en ny fermenteringsfabrik (AIR17), og i den forbindelse stod ELINDCO for flere forskellige byggeopgaver. Bl.a. varetog vi de udvendige tankfundamenter, opbyggede et betonbassin for kemi-tanke samt byggede en ny tilbygning på ca. 400 m2 fordelt på to planer.
Vores egenproduktion omfattede især en udvidelse af Chr. Hansens pillefrysere (fra to til fire). Her er skillevæggene udført i panelelementer. Desuden opsatte vi gipslofter i tilbygningen, som efterfølgende har fået vinylbelægning på. Endelig forestod vi også en udvidelse af et eksisterende teknikhus.
Den nye tilbygning er placeret i et område, hvor der døgnet rundt kører lastbiler. Det krævede en nøje planlagt logistik- og udførelsesplanlægning, særligt i forbindelse med gravning af diverse fundamenter.