• image
  • image
  • image
  • image
  • image
  • image

CHRISTIANSHAVNS SKOLE

Urbant og oplevelsesrigt læringsmiljø i historiske rammer

Hvad byggede vi?
I 2017-2019 gennemgik Christianshavns Skole en etape­opdelt renovering, ombygning og udvidelse fra tre til fire spor. Skolen består i dag derfor af en ny bygning, en tilbygning og fire eksisterende bygninger, hvoraf to er bevarings­værdige og én er fredet. Dertil er skolens ude­arealer blevet opdateret.

Helheds­renoveringen omfattede tre bygningsanlæg, som indebar gennemgående miljø­sanering; det fredede Philip De Langes Hus samt hoved­skolen og Filialen, som er bevarings­værdige. Der har i materiale­valg og de energi­optimerende arbejder været fokus på bæredygtighed og sikring af et godt indeklima.

Renoveringen foregik, mens skolen var i drift. Derfor har der gennem hele forløbet været et tæt samarbejde mellem ELINDCOs bygge­ledelse og skolens ansatte samt forældre/elever. Der blev på ugentlig basis afholdt koordinerende møder for at planlægge afbrydelse af forsyninger, adgangs­forhold, støv- og støj­reducerende tiltag samt planlægning i forhold til skolens øvrige aktiviteter.

Byggeriet foregik desuden på et snævert areal i et tæt trafikeret område, hvilket stillede store krav til byggeplads­logistik, sikkerhed og koordinering af leverancer.

  • Bygherre: Københavns Kommune
  • Entrepriseform: Hovedentreprise
  • Entreprisesum: 163 mio. kr.
  • Samarbejdspartnere: Rubow Arkitekter, Wissenberg
  • Beliggenhed: København K
  • Omfang: 10.900 m² bygninger + 7000 m² udearealer
  • Byggeperiode: Juni 2017 – september 2019