Renovering af klimaskærm på beboelsesejendom på Frederiksberg
Hvad byggede vi?
Duegården er en beboelsesejendom beliggende på Frederiksberg. De skulle tilbage i 2020 have renoveret klimaskærmen. ELINDCO stod derfor for udskiftning af bl.a. vinduer, altandøre, blændstykker og sålbænke. Da der var tale om store, tunge vindueselementer – flere med en vægt på over 200 kg. – anvendte vi et klasse 5 stillads, og elementerne måtte kranes med sugekop ind over altanværnet. Da lejlighederne var i brug under hele renovationen, stillede byggesagen derfor store krav til arbejdsmiljø og sikkerhed for både udførende og beboere.
Byggesagen foregik på en meget smal skolevej i et tæt befærdet område. ELINDCO havde derfor også et tæt samarbejde med Frederiksberg Kommune og beredskab, så vi kunne lukke vejen ved leverancer.