DGNB-certificeret børnehus i CLT-elementer
Hvad byggede vi?
ELINDCO står bag opførelsen af tre nye tilstødende bygninger til Børnehuset Grønnegården i Gladsaxe Kommune. Bygningerne er konstrueret af bæredygtige CLT-elementer (krydslamineret træ), mens de udvendigt er blevet apteret med genbrugsmursten og træbeklædte facader. Taget består af pandeplader (stålplader).
Udover de nye bygninger stod vi også for ombygning af en 500 m² eksisterende hal, ligesom vi hjalp med konstruktionsmæssig indretning af vuggestue, børnehave samt et fælleshus. Udvendigt stod vi for ca. 8000m² anlægsarbejder, herunder legeplads og arealer med forskellige belægninger.
CO2-neutralt børnehus
Bæredygtighed og stedets historie har dannet basis for dette byggeri. Der er brugt massivtræ i konstruktionerne – træ, der under væksten har optaget en masse CO2, som fortsat er lagret i træet.
Der har været høje krav til klimavenlighed og i en sådan grad, at det ikke alene bliver et CO2-negativt byggeri – det vil også adressere ni af de 17 verdensmål. Og et af de væsentlige valg har været at vælge massivtræ til konstruktionerne frem for den miljøtunge beton.