Foregangsbyggeri og pilotprojekt i træ – et bæredygtigt dagtilbud for fremtiden
Hvad bygger vi?
ELINDCO opfører Horsevænget Dagtilbud – en om- og nybygning af en tidligere nedslidt daginstitution på Horsevænget 9 / Rødovrevej 367. Projektet har fokus på bæredygtighed, funktionalitet og høj byggeteknisk kvalitet.
De dele af den eksisterende bygning, der bevares, renoveres, mens institutionen udvides med en markant ny tilbygning i to etager. Tilbygningen opføres i en længestruktur med limtræ og trækassetter som bærende konstruktionsprincip. Projektet skal DGNB certificeres.
Projektet fungerer som pilotprojekt inden for træbyggeri i Rødovre Kommune og markerer et vigtigt skridt i udviklingen af mere klimabevidste løsninger inden for daginstitutionsbyggeri.
Projektet er tegnet og projekteret af CCO Arkikteter, Vita Ingeniører, Kragh Berglund Landskabsarkitekter og Dominia.