Saxtorphsvej, daginst.
Sagsnavn | Saxtorphsvej, daginst. | ![]() |
Sagsnummer | 574 | |
Entreprise | Totalentreprise | |
Entreprisesum | 32,1 mio. kr. | |
Bygherre | Københavns Kommune | |
Byggeperiode | 2013-2014 | |
Arkitekt | Henning Larsen Architects | |
Ingeniør | Anders Christensen Rådgivende Ingeniører (konstruktioner) og Henrik Larsen Rådgivende Ingeniørfirma (tekniske installationer) | |
Beliggenhed | Valby | |
Foto | Jeppe Carlsen | |
Egenproduktion | 6,6 mio. kr. | |
Bruttoareal | 1600 m2 | |
ELINDCO har som totalentreprenør opført en ny daginstitution i Valby. Daginstitutionen er blevet opført på en ubebygget grund omkredset af villakvarterer og med udsigt til grønt boldspilsareal. Selve bygningen er i to etager og har et samlet areal på ca. 1600 m2. Hele seks vuggestuegrupper og 4 børnehavegrupper svarende til ca. 160 børn har idag deres daglige gang her. ELINDCO har opført daginstitutionen i solide robuste konstruktioner med beton og stål som de bærende elementer. Ydermurer er i mørkt tegl og taget med tagpap mens de primære materialer indvendigt er træ, linoleum og gips. For at skabe de bedste lysforhold, er der konstrueret mange ovenlysvinduer og vinduer i facaderne. Akustikudfordringerne er løst bl.a. ved at beklæde gulv og loft med henholdsvis træbeton og linoleum på korkment, mens lodrette flader som balkonforkanter og udvalgte vægge er beklædt med akustikregulerende trævægge. Hjertet af institutionen er fællesrummet, der er udført med det formål at skabe plads til store fællesaktiviteter såvel som mindre værkstedsområder. Hertil kommer et pædagogisk køkken, der i forlængelse af fællesrummet er blevet indrettet i børnehøjde med sokkelskuffer, der kan trækkes ud og bruges som skamler. Til daginstitutionen hører også en stor legeplads opdelt i områder med udfoldelsesmuligheder for alle aldersgrupper.
|