Produktions- og lagerbygning ombygges til moderne kontormiljø
Hvad byggede vi?
I en tidligere produktions- og lagerbygning ønskede den innovative medicinalvirksomhed AMBU nye kontormiljøer og mødefaciliteter. ELINDCO stod derfor for at etablere ca. 80 nye kontorarbejdspladser, en række møde- og projektrum samt et auditorium i den gamle bygning i Ballerup.
For at skabe plads til de mange kontorarbejdspladser og mødelokaler etablerede vi et indskudt dæk i den eksisterende bygning, så kontor- og mødearealet blev fordelt på to etager. I den forbindelse indrettede vi også et nyt ventilationsrum, så de nyindrettede områder fik ordentlig ventilation. Desuden lavede vi nye vinduer i facaden for at sikre ordentligt dagslys til arbejdspladserne. Endelig etablerede vi et hyggeligt cafémiljø, møde-/projektrum, stillerum og nye toiletter.
Selve auditoriet blev bygget, så det kan rumme ca. 230 personer – og så det kan bruges til flere forskellige formål.