Ny bæredygtig daginstitution i Københavns nye Molestien-kvarter
Hvad bygger vi?
ELINDCO er totalentreprenør på opførelsen af en ny daginstitution på Molestien 3 i København SV. Projektet udvikles og gennemføres i tæt samarbejde med Byggeri København, RUM og Thranekær Rådgivende Ingeniører. Institutionen bliver en del af det nye Molestien-kvarter, hvor både plejecenter, boliger og grønne byrum vokser frem tæt på den gamle Fiskerihavn.
Børnehuset bliver enkelt, driftssikkert og karakterfuldt: Udført i træ med synlige limtræskonstruktioner og DGNB Guld som afsæt. Børnehuset skal skabe trygge og nærværende rammer for hverdagen og samtidig åbne sig mod fællesskabet omkring sig.