Ny fabriksbygning til Novo Nordisk i Hillerød
Hvad byggede vi?
Novo Nordisk opførte tilbage i 2017 en ny fabriksbygning i Hillerød. Den nye bygning er en farmaceutisk færdigvarefabrik, hvorfor der blev stillet helt særlige krav til kvaliteten af byggeriet. Fabrikkens produktioner skulle nemlig kunne leve op til samtlige sundhedsmyndigheders krav i de lande, hvor færdigvarerne sendes til.
ELINDCO har på denne sag haft rollen som hoved- og fagentreprenør.
Entreprisen bestod i alt indvendigt arbejde, herunder styring af murer-, gulv-, fuge-, maler- og trappeentrepriser samt egenproduktion i kraft af opsætning af bl.a. gipsvægge, akustikfelter i vægge og skørter, røgvægge, fuldglasvægge, lofter (nedhængte, akustik og vådrumslofter), friser, døre, brandvinduer, rulleporte og brandporte.