Etablering af fremtidens læringsmiljø med fokus på sunde materialer
Hvad byggede vi?
ELINDCO har i hovedentreprise renoveret og ombygget Ravnholm Skole i Nærum. Renoveringen af skolen er sket i forbindelse med renoveringen af Søholmskolen i Birkerød som en del af samme hovedentreprise for Rudersdal Kommune.
Begge skoler har undergået en forandring, så de kan rumme distrikternes udskolingselever. For Ravnholm Skole betyder det, at der er plads til fire spor og op til 330 elever.
Begge skoler har fået en indvendig opgradering, så arealerne bedre passer til moderne projektorienterede læringsformer. Desuden har vi i projektteamet haft fokus på at skabe åbne og inspirerende læringsmiljøer med et sundt indeklima. Det betyder bl.a., at vi har nedbrudt en masse traditionelle klasselokaler for til gengæld at skabe større rum. De er blevet indrettet med flere kroge og områder med flere forskellige anvendelsesmuligheder. Der er i indretningen lagt vægt på ordentlige, sunde materialer. Vi har desuden stået for en vigtig energi- samt indeklimamæssig opdatering af begge skoler.
Renoverings- og ombygningsopgaven er udført, mens skolerne var i drift.