• image
  • image
  • image
  • image
  • image
  • image

Københavns Hovedbanegård

Genåbning af gemt indgang ved Reventlowsgade

Hvad byggede vi?
ELINDCO har som hovedentreprenør stået i spidsen for at renovere og genåbne den oprindelige indgang til Københavns Hovedbanegård fra Reventlowsgade.

Hovedbanegården, som den ser ud i dag, er fra 1911, og den oprindelige adgangsvej (og trappe), der førte fra Reventlowsgade og op på stationsplan, er på et tidspunkt blevet blændet af. Vores opgave bestod derfor i at genetablere indgangen til stationen med afsæt i den oprindelige arkitektur. Arbejdet omfattede renovering og bygningstilpasning i tre etager (-2-0), herunder også opsætning af elevator og etablering af toiletter m.v.

Byggeri er en holdsport
Opgaven er udført i tæt samarbejde med Gottlieb Paludan Architects, Artelia, Slots- og Kulturstyrelsen, Teknologisk Institut, DSB Ejendomme – og ikke mindst en række af vores gode underentreprenører på projektet, herunder ØENS A/S, der bl.a. har stået for montering af de nye trappetrin og opsætning af de smukke fliser.

Dertil kommer, at ombygningen har haft særlige hensyn til stationens brugere og koordinering ift. togdrift.

  • Bygherre: DSB Ejendomme, Taastrup
  • Entrepriseform: Hovedentreprise
  • Entreprisesum: 20 mio. kr.
  • Samarbejdspartnere: Gottlieb Paludan Architects, Artelia Danmark
  • Beliggenhed: København
  • Omfang: Tre etager/400 m²
  • Byggeperiode: Maj 2021 – marts 2024