Helhedsrenovering af bevaringsværdige bygninger på en skole i drift
Hvad byggede vi?
ELINDCO har i 2023-2024 helhedsrenoveret Strandvejsskolen på Østerbro i København. Den gamle og smukke skole er opført i årene 1897-1900, og dens bygninger er bevaringsværdige (SAVE kategori 2-5). Derfor har vi arbejdet med særlige krav til materialevalg og med fokus på at skabe moderne læringsmiljøer med respekt for de oprindelige rammer. Som led i renoveringen har vi bl.a. etableret nye tekniske installationer, opgraderet klimaskærmen samt opbygget en række nye inspirerende rum og faglokaler til f.eks. musik, billedkunst, FABLAB og madkundskab.
Renoveringen foregik, mens skolen var i drift. Derfor har vi også haft et stort fokus på sikkerhed, byggepladslogistik og samarbejde med skolens drift.