Modernisering af forskningsfaciliteter på RUC
Hvad byggede vi?
Tilbage i 2019-2020 udførte ELINDCO en genopretning af laboratorier og modernisering af studieemiljøet i Roskilde Universitets Bygning 15. Det gjorde vi i en totalentreprise, og arbejderne omfattede bl.a. renovering af laboratorier, der skulle rumme forskningsfaciliteter med krav om GMO Klasse 1.
Desuden havde vi teknisk tunge arbejder ift. etablering af ATEX-rum, der er områder, hvor der vedvarende, hyppigt eller i længere tid kan være en eksplosiv atmosfære – f.eks. i form af gas, damp, brændbart støv eller tåge. Det betød bl.a., at vi installerede separat ventilation og udførte særlige arbejder for bygningens facade, herunder etablerede en tryklem.
Derudover har genopretningen af laboratorierne også omfattet udskiftning af de tekniske installationer, koordinering af systemleverancer på specialinventar og ikke mindst udskiftning af lofter, armaturer, almindeligt inventar samt etablering af panikbelysning.
Bygning 15 er centralt placeret på campusområdet. Derfor gennemførte vi byggesagen under stor hensyntagen til sikkerhed, studiemiljø og undervisningen i nabobygningerne.