• image

Rygårdcentret

Modernisering af plejeboliger.

ELINDCO udfører som hovedentreprenør i øjeblikket en ombygning og renovering af det eksisterende ældreboligcenter, Rygårdcentret, i Hellerup. Målet er at skabe indbydende og tidssvarende almene plejeboliger med tilhørende kommunale servicearealer, som imødekommer beboernes behov samt de ansattes arbejdsmiljø. Udover plejeboliger og servicearealer etableres et nyt daghjem i centret.

Hvad bygger vi?
Boligerne og de understøttende funktioner ombygges, så der er fokus på mangfoldighed, nærvær og fællesskab. Mange ældre i plejeboliger har udfordringer med demens og ensomhed. Ombygningen understøtter beboernes muligheder for deltagelse i forskellige typer af fællesskaber. Beboeren har behov for selv at kunne vælge fællesskaber til eller fra.

Rygårdcentret er et bevaringsværdigt byggeri fra 1978-79 tegnet af arkitekterne Erik Ejlers og Henning Graversen. Centret består af to atriumbygninger, der er placeret på begge sider af et gennemgående foyerområde.

  • Bygherre: Gentofte Kommune
  • Entrepriseform: Hovedentreprise
  • Entreprisesum: 116 mio. kr.
  • Samarbejdspartnere: Friis Andersen Arkitekter
  • Beliggenhed: Hellerup
  • Omfang: 10.300 m²
  • Byggeperiode: Under udførelse