Guld og Diamant til Danmarks første DGNB-certificerede skole
Hvad byggede vi?
ELINDCO har været hovedentreprenør på renoveringen og udvidelsen af Skolen på Duevej i Frederiksberg. Skolen er bygget efter en række bæredygtige principper og efter en vision om at være et særligt aktiv for hele kommunen. Skolen er derfor også – som den første i Danmark! – blevet tildelt DGNB Guld og DGNB Diamant: En standard, der hædrer arkitektonisk æstetik og kvalitet.
Den konkrete byggesag handlede om opførelsen af en tilbygning på 1.150 m² i tre etager med fire basislokaler, en multisal, personalefaciliteter, velfærds- og servicefaciliteter, teknikrum og fordelingsarealer med elevatorer og trapper. Basislokalerne kan hver især have plads til 28 elever, og den nye tilbygning er forbundet til den eksisterende SFO-bygning.
Udover opførelsen af den nye tilbygning har ELINDCO også stået for omdisponeringen af de eksisterende lokaler, så de passede ind i skolens nye forhold. På den ca. 6000 m² store grund gennemførte vi endvidere et skolegårdsprojekt, der havde klimatilpasning som fokus samt gjorde plads til flere aktiviteter udenfor.
Skole i drift i hele byggeperioden
Skolen var i fuld drift under hele forløbet, så der har været særligt fokus på både sikkerhed, byggepladslogistik og reduktion af forstyrrelser under den 1,5 år lange byggeproces. Desuden er skolen beliggende i et tæt bebygget område med smalle villaveje, hvilket krævede strukturerede leveranceplaner og koordinering af tunge transporter, som blev gennemført udenfor myldretiden.