Ny fuldautomatiseret sterilcentral samler sterilisering af instrumenter
Hvad byggede vi?
ELINDCO har for Region Hovedstaden udført kompletteringsentreprisen på den nye sterilcentral på Herlev Hospital. Sterilcentralen Herlev er et af de to nye regionale centre, der varetager rengøring og sterilisering af hospitalsinstrumenter og -udstyr i hovedstadsområdet.
Den nye sterilcentral er en fuldautomatisk central, som ved hjælp af robotter og transportbånd sætter nye standarder for fremtidens sterilcentraler – såvel nationalt som internationalt. En del af projektet bestod derfor også i samarbejde og koordinering med leverandører af bygherreleverancer på vaskeudstyr, robotter og transportbånd til vaskedelen. I forbindelse med højlageret bestod bygherreleverancen bl.a. af pakkelager med robotter.
Bygningen, som er tegnet af C. F. Møller Arkitekter, er i seks etager, to etager under terræn og tre etager med indskudte tekniketager og tagrum til ventilation m.v. Apteringen bestod bl.a. af: Indvendige lette vægge, lofter, gulve, indvendige døre og glaspartier, samt murer-, maler- og inventararbejde på samtlige etager.