Nyt, sundt og moderne undervisningsmiljø på Vemmedrupskolen
Hvad byggede vi?
ELINDCO udførte i 2021 en gennemgribende renovering og modernisering af Vemmedrupskolen i Bjæverskov tæt på Køge.
Renoveringen omfattede først og fremmest en gennemgribende miljøsanering, da der var konstateret skimmelskader på samtlige bygningsdele. Saneringen betød, at alle ikke-bærende vægge blev fjernet, mens de bærende vægge blev renset forsvarligt ned. Endelig blev både terrændæk og murede vægge erstattet (revet ned og genetableret).
En væsentlig del af opgaven var tillige at modernisere skolen fra 1979. Det gjorde vi bl.a. med nye faglokaler til science og de kreative fag, hvor eksempelvis musiklokalet blev ekstra lyddæmpet. Desuden satte vi nye ovenlysvinduer ind og etablerede akustikdæmpende lofter.
Hele projektet er udformet efter inddragelse af lærere og pædagoger. Skolen er dermed renoveret med afsæt i konkrete pædagogiske visioner og fokus på trivsel og det gode læringsmiljø.