• image

NHH Sengestuer

Nye og opdaterede patientforhold på Nyt Hospital Hvidovre

Hvad byggede vi?
Hvidovre Hospital havde behov for at opdatere deres patient­stuer som led i hospitalets trans­formation mod at skabe bedre patient­forhold (projektet ”Nyt Hospital Hvidovre”). Og den opgave fik ELINDCO tilbage i 2016-19. Reno­veringen drejede sig om i alt 90 senge­stuer, der skulle forvandles fra fire­sengs-stuer til hhv. et- og toværelses patientstuer. Desuden skulle disse værelser hver have et nyt bade­værelse. Målet var at skabe bedre rammer for et godt indlæggelses­forløb.

Udover ombygningen af patient­værelserne etablerede vi også en helt ny patient­modtagelse. Den skulle både være synlig og imødekommende samt indeholde plads til sekretariat, skranke, vagtrum og kopirum.

Arbejdet er udført samtidig med, at hospi­talet har været i fuld drift. Derfor har tæt, daglig koordinering og dialog med drift og øvrige medarbejdere har været en central del af bygge­pro­cessen. Desuden har vi haft et stort fokus på patient­hensyn og minimering af gener.

Bygherre: Hvidovre Hospital (Region Hovedstaden)

Entrepriseform: Storentreprise

Entreprisesum: 23,9 mio. kr.

Samarbejdspartnere: C.F. Møller A/S og MOE A/S

Beliggenhed: Hvidovre

Byggeperiode: November 2016 – april 2019