• image
  • image
  • image

Bevægelseshuset Spiralen

Landets første større idrætsbyggeri med fokus på kampsport

Hvad bygger vi?
Bevægelseshuset Spiralen er et nytænkende idrætsbyggeri, der har fokus på kampsport og andre idrætsgrene end dem, landets traditionelle idrætshaller typisk er indrettet til. I dagtimerne huser Spiralen skoleidræt for eleverne på Skolen fra Herredsåsen og kampsport, dans, gymnastik og andre aktiviteter i eftermiddags- og aftentimerne.

ELINDCO havde storeentreprisen, som omhandlede råhus, lukning og aptering. Råhuset udførtes som en blanding af både insitu-beton, elementmontage og stål, ligesom fundamenterne er både traditionel funderet samt på pæle. Facader udførtes med en ”tilbagetrukket” pladebeklædning og foranliggende bånd af rundstokke i grantræ samt alu-vinduespartier, mens taget er udført som dobbeltkrumme lette tagkassetter med isolering og tagpap.
Indvendigt har ELINDCO udført alt apteringen såsom lette indvendige vægge, gipsvægge, lofter, gulve, maler, indvendige døre og glaspartier, ståltrapper og værn samt inventar. Huset er indrettet med træningsale i fire niveauer, klublokaler samt kontor- og badefaciliteter.

  • Kunde: Kalundborg Kommune
  • Entrepriseform: Storentreprise
  • Entreprisesum: 33 mio. kr.
  • Samarbejdspartnere: Casa Arkitekter, OBH Ingeniørservice
  • Beliggenhed: Kalundborg
  • Omfang: 2.200 m²
  • Byggeperiode: Maj 2015 – december 2016