• image
  • image
  • image
  • image
  • image
  • image

Børnehuset Regnskoven

Svanemærket og energivenlig  daginstitution

Hvad bygger vi?
For Gladsaxe Kommune har ELINDCO i 2019 opført det svanemærkede børnehus Regnskoven i hovedentreprise. Huset er opført som et let byggeri med facade- og tagkonstruktioner i træ, opstillet på randfundament og terrændæk i beton.
Børnehuset er indrettet med hovedindgang, fællesrum og børnegarderober centralt placeret i bygningen. De fire grupperum er placeret på begge sider af hovedindgangen for at give mulighed for at adskille større og mindre børnegrupper. Fra alle grupperum er der direkte adgang til puslerum og ud til legepladsen.

Lavenergihus med vedvarende energi
Børnehuset lever op til strenge krav til bæredygtigt certificeret træ. Og både byggematerialer og kemiske produkter lever op til skrappe krav til miljø- og sundhedsskadelige stoffer. Samtidig er det et såkaldt intelligent hus med et lavt energiforbrug fra vedvarende energi. Taget er grønt med solceller, lyset i grupperummene justeres i forhold til lyset udenfor, og vinduerne åbner, når det bliver for varmt, og lukker når det regner. Børnehuset Regnskoven er på alle måder et hus for fremtiden, hvor børn, forældre og medarbejdere kan boltre sig i grønne og bæredygtige rammer.

Institutionen er Svanemærket og vurderet i forhold til bygningens livscyklusperspektiv og kravene til en kvalitetssikret byggeproces, hvor der er stillet særlige krav under hele processen. ELINDCOs byggeledelse har gennem hele byggeriet sikret anvendelse af verificerbare produkter og dokumentation herfor og er i dag licenshaver med ret til at opføre Svanemærkede bygninger.

  • Kunde: Gladsaxe Kommune
  • Entrepriseform: Hovedentreprise
  • Entreprisesum: 13,8 mio. kr..
  • Samarbejdspartnere: Gladsaxe Kommune, ingeniør Kim Olsson A/S
  • Beliggenhed:  Gladsaxe
  • Omfang: 628 m²
  • Byggeperiode: Juni 2018 – marts 2019