• image
  • image
  • image
  • image
  • image

Kræftens Bekæmpelse, Roskilde

Nyt rådgivningscenter til kræftramte patienter og pårørende – et hjemligt LIVSRUM

Hvad byggede vi?
Tilbage i 2013 og 2014 stod ELINDCO i samarbejde med Adept A/S og Sloth Møller A/S for opførelsen af Kræftens Bekæmpelse nye ”LIVSRUM” i Roskilde. LIVSRUM er et enestående projekt, der indtil videre består af syv rådgivningscentre (livsrum) fordelt i Danmark. Centrene skal hjælpe kræftpatienter og pårørende.

I Roskilde, hvor vi vandt totalentreprisen, blev centret opført som nybyggeri. Det består af tre huse forbundet af et særligt tragtformet udemiljø med træer og orangeri. De tre huse rummer hver deres ”zone”: Medarbejderdelen, bevægelsesdelen og fællesområdet. Husets hjerte er et lyst og højloftet fællesrum med et køkken og reoler fra gulv til loft. Det er et rum, der åbner op og inviterer ind i husets andre rum med værksted, bibliotek, lounge, samtale- og træningsrum. Overalt er der indbygget små nicher og bænke, der skaber hjemlighed og hygge. Nøgleordet for byggeriet har været hjemlighed – at patienterne kunne føle sig hjemme og trygge.

Bygningen er udført med præfabrikerede kassetter. Facaden er beklædt med cedertræ og eternit, og taget består af eternit. Byggeriet er lavet, så det falder naturligt ind på villavejen i Roskilde.

Kræftrådgivningen i Roskilde blev i 2015 kåret som årets byggeri.

Byggeriet er støttet af RealDania.

  • Bygherre: Kræftens Bekæmpelse
  • Entrepriseform: Totalentreprise
  • Entreprisesum: 13,3 mio.
  • Samarbejdspartnere: Adept A/S, Sloth Møller A/S
  • Beliggenhed: Roskilde
  • Omfang: 600 m2
  • Byggeperiode: August 2013 – juli 2014