Renovering af beboelsesejendomme i Skovlunde
Hvad bygger vi?
ELINDCO har som styringsentreprenør varetaget byggestyringen på en omfattende renovering af 14 boligblokke med i alt 486 lejligheder.
Sagen omfattede nye installationsskakte samt udskiftning af vand- og afløbsinstallationer i køkken og badeværelser, som i samme omgang blev renoverede. Arbejderne i badeværelserne bestod af nye gulve og vægge med fliser, nyt gulvafløb samt nyt toilet og ny håndvask.
De eksisterende varmecentraler blev delvist renoverede samt det decentrale ventilationsanlæg.
Tæt beboersamarbejde
Bebyggelsen var i fuld drift under udførelsen og genhusningen af beboere foregik internt i afdelingen pga. mange ledige lejligheder.