• image
  • image
  • image
  • image
  • image
  • image
  • image
  • image
  • image

Rigshospitalet, Nordfløjen

Kåret til verdens bedste nye sundhedsbyggeri.

Hvad byggede vi?
Opførelsen af Rigshospitalets nye behandlings­bygning Nord­fløjen er et led i et større ombygnings­projekt, som Region Hoved­staden har søsat, og som blandt andet også omfatter et nyt patient­hotel og p-hus. Den nye fløj på 54.700 m2 er ind­rettet efter patienters og pårørendes behov og indeholder blandt andet enestuer og høj­teknologiske operations­stuer.

Apterings­entreprisen omfattede udførelsen af alle indvendige arbejder i forbindelse med byggeriet af den nye behandlings­bygning med over 200 senge og knap 30 intensiv­senge, 33 moderne operations­stuer, et intensiv­afsnit, ambulatorier, billed­diagnostisk funktion samt gode rammer til forskning. Følgende arbejder blev udført: Lette indervægge som gips­vægge-, lofter-, gulve-, murer-, maler-, indvendige døre og glaspartier, ståltrapper, værn og inventar.

Tæt samarbejde med bygherres rådgivere og de mange forskellige faggrupper
For at sikre en velfungerende byggeplads og en velsmurt bygge­proces i forbindelse med opførelsen af Nordfløjen, krævede det koordinering og tæt samarbejde med de mange forskellige faggrupper, som skulle samarbejde på tværs af entreprise­grænser. Der blev afholdt interne styregruppe­møder, hvor detail­planlægningen blev aftalt. Med bygherres råd­givere blev der afholdt to adskilte styregruppe­møder; et hvor ELINDCOs eget arbejde blev koordineret og et, hvor ELINDCO og andre faggrupper koordinerede plan­lægningen fagene imellem.

Bygherre: Region Hovedstaden

Entrepriseform: Storentreprise, aptering

Entreprisesum: 260 mio. kr.

Samarbejdspartnere: Aarhus Arkitekter A/S, 3XN A/S og Sweco Danmark A/S, Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue ApS

Beliggenhed:  København Ø

Omfang: 56.000 m²

Byggeperiode: September 2015 – april 2019