Forside  |  Kontakt  |  Sitemap

ELINDCO deltog i Stafet for Livet 2015

Lørdag d. 30. maj til søndag d. 31. maj deltog ELINDCO i Stafet For Livet 2015. Stafetten foregik i Byparken i Roskilde, og det var Kræftens Bekæmpelse, der var arrangør.

Stafet For Livet havde sin debut i Roskilde i 2014 med i alt 517 deltagere. I år deltog 722 deltagere fordelt på 20 hold.

ELINDCO stillede med et stort hold bestående af ca. 52 medarbejdere og familiemedlemmer, og sammen med de øvrige deltagere blev der i alt tilbagelagt 24.230 runder - svarende til 8.481 km. Målet var at støtte de mennesker, der må leve med en kræftdiagnose 24 timer i døgnet, og at mindes dem, der tabte kampen mod sygdommen.

ELINDCOs hold tilbagelagde tilsammen 1.406 runder = +12% i forhold til sidste år og godt 492km – et rigtig flot resultat. Derved blev rekorden fra sidste år slået. GODT GÅET !

Vi vil gerne takke alle som deltog for deres støtte og opbakning til arrangementet og for nogle fantastiske timer sammen.


Til orientering kan vi oplyse, at der også arrangeres Stafet For Livet i 2016. Sæt derfor kryds i kalenderen d. 28.-29. maj 2016.

 

Stafet_1      Stafet_2 
Stafet_3  Stafet_4
Stafet_5  Stafet_6
Stafet_7