Forside  |  Kontakt  |  Sitemap

ELINDCO søger projektledere

ELINDCO Byggefirma A/S søger projektledere med erfaring fra byggebranchen til at koordinere og lede byggeprojekter. Jobbet er udfordrende og selvstændigt, og du kommer til at indgå i et fagligt og kompetent team, der arbejder med alt fra planlægning, gennemførelse og aflevering af konkrete byggerier.

 Arbejdsområder:

  • Planlægning, indkøb, opstart samt gennemførelse af byggesager med egenproduktion.
  • Deltagelse i kalkulation af de enkelte byggesager.
  • Økonomiske og logistisk styring.
  • Sikring af overholdelse af tidsplaner og arbejdsmiljømæssige krav.
  • Forhandling med bygherre, underentreprenører og leverandører samt akkordering med egne folk.

Kvalifikationer:

  • Du har en teknisk uddannelse som ingeniør eller konstruktør gerne med en faglig baggrund.
  • Du er ambitiøs, evner at bevare overblikket i pressede situationer, og din personlige gennemslagskraft skaber gode aftaler og tilfredse kunder.
  • Du er i besiddelse af godt købmandskab.
  • Du arbejder selvstændigt på at løse de stillede opgaver, og så er du forhandlingsvant og beslutningsdygtig med fokus på kvalitet og opnåelsen af gode resultater.
  • Du har erfaring fra andre byggesager i størrelsen +30 mio. kr.

Vi tilbyder:

  • Vi kan tilbyde dig et selvstændigt og ansvarsfuldt job i en virksomhed i rivende udvikling og med gode kollegaer.
  • Gode forhold i en traditionsrig atmosfære, hvor kvalitet, tillid og ordholdenhed er i højsædet.
  • Mulighed for videreuddannelse og personlig udvikling.
  • Løn og ansættelsesvilkår, der matcher dine kvalifikationer.

Ansøgning og CV sendes pr. e-mail til: job@elindco.dk.

Har du behov for yderligere oplysninger om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Per Bager på telefon 4676 0705.

Ansøgningsfrist: Løbende

Tiltrædelse: Snarest muligt