Forside  |  Kontakt  |  Sitemap

ELINDCO udvikler det gode arbejdsmiljø med minimounter

For ELINDCO er arbejdet med at sikre et godt arbejdsmiljø for alle medarbejdere ikke reduceret til et støvet skuffedokument. Hver dag arbejder vi målrettet på at forbedre og udvikle sikkerheden og sundheden på alle vores arbejdspladser. Vores opfattelse er, at der altid er grundlag for justeringer og forbedringer. Og ved aktivt at søge læring, kan der hentes mange gevinster.

I sidste uge bragte MesterTidende og Ekstra Bladet en artikel om Byggeriets Arbejdsmiljøbus, herunder hvordan ELINDCO via sit medlemskab har fået stor glæde af arbejdsmiljøbussens konsulenttjeneste. Rent konkret er ELINDCO blevet introduceret til det nye tekniske hjælpemiddel til opsætning af gipsplader på lofter – den såkaldte minimounter.

Vi har nu anvendt minimounteren både i forbindelse med opførelsen af Fælleskrematoriet og på Køge Sygehus – og med stor tilfredshed til følge. Maskinen kan tage pladen op fra gulvet og løfte den til en placering på loftet. Tilbage er der reelt kun at skrue pladen fast. Introduktionen af minimounterne har derfor allerede nu sparet ELINDCOs svende for mange skæve og uhensigtsmæssige løft. Og så har der også været en tidsmæssig gevinst at hente.

Læs artiklen