Forside  |  Kontakt  |  Sitemap

Rejsegilde - Hotel Strandparken

Torsdag d. 6. oktober 2016 blev der afholdt rejsegilde på Hotel Strandparken, Holbæk. Traditionen tro, blev rejsegildet afholdt efter spærene var rejst.

Connie Christensen, som repræsenterede bygherren Ejendomsselskab ApS, startede med en flot tale om traditioner og selve opførelsen af hotellet, som har været længe undervejs. Connie roste håndværkerne for et flot stykke arbejde og håbede, at det ville fortsætte i resten af projektet. Hun sluttede af med at rose arkitekten Kullegaard A/S, som efterfølgende sagde et par ord om projektet. Derefter blev der smadret en øl på bygningen, og flasken skulle helst gå i så mange stykker som muligt, så bygningen kan stå i mange år uden problemer.

Kim Reichenbach fra ELINDCO sluttede af med at fortælle om de udfordringer, der er ved at bygge inde i en skov og om, at alle løfter opgaven flot i fællesskab, og at der er en god tone på byggepladsen.

Bagefter var der dækket op til flæskestegssandwich og lidt vådt til ganen.

Vi har nu kun lidt over en måned tilbage, inden byggeriet skal afleveres. Selv om spærene er rejst, betyder det ikke, at vi mangler alt indenfor. De fleste vægge og halvdelen af lofterne på 3. sal er nemlig monteret løbende med, at man monterede spærene. Så nu er der kun tilbage at få færdiggjort bygningen inden udgangen af November.

 

 655 Rejsegilde 1

 655 Rejsegilde 2

 655 Rejsegilde 3

 655 Rejsegilde 4