Vores fem værdier
I en organisation hvor vi hver især bidrager til at realisere byggeprojekter for vores kunder over hele Sjælland og i hovedstadsregionen, er vores fem værdier den lim, der binder os sammen på tværs af jobfunktion og lokation.
Vores værdisæt kendetegner vores adfærd og den måde, vi driver forretning på. Med stor respekt for både den enkelte og de mange, bidrager vi med vores ekspertise til stærke samarbejdsrelationer, så vi i fællesskab udvikler projekter og bygger ansvarligt i højeste kvalitet til dem, der efterfølgende skal være, arbejde og bo i vores byggeri.
Du kan læse mere om vores fem værdier herunder
Ordentlighed
Med fokus på kundernes behov og relationerne til vores samarbejdspartnere, agerer vi professionelt, kommunikerer i en ordentlig tone og holder ord.
Vi anerkender og respekterer fagligheden, forskelligheden og individet ved forhandlingsbordet, på byggepladsen, i skurvognen og på kontoret.
Engagement
Er den energi og de kræfter vi lægger i vores arbejde, når vi bygger og udfører projekter. Med viljen til at få tingene til at ske, bygger vi i samlet flok for vi ved, at samarbejde og sammenhold højner kvaliteten af vores processer og skaber resultater, der rykker grænser og overgår forventningerne.
Faglighed
Med rødder i tømrerfaget er godt håndværk, byggeteknisk indsigt og solide styringskompetencer centrale for den indsats vi leverer og forudsætninger for, at vi lykkes. For ELINDCO handler faglighed om at sikre høj kvalitet og optimerede byggeprocesser i enhver henseende. Det øger værdien af det færdige byggeri.