Forside  |  Kontakt  |  Sitemap

Børnehuset i Hvalsø

Sagsnavn Børnehuset i Hvalsø Sag -609-1

Sag -609-2

Sag -609-3

Sagsnummer 609
Entreprise Totalentreprise
Entreprisesum 19,4 mio. kr.
Bygherre Lejre Kommune
Byggeperiode November 2013 - juni 2014
Arkitekt Mangor & Nagel A/S
Ingeniør Oluf Jørgensen A/S
Beliggenhed Hvalø
Egenproduktion 6,8 mio. kr.
Bruttoareal 1200 m2

Som totalentreprenør har ELINDCO opført et nyt børnehus i Hvalsø til børn fra kommunens tre eksisterende institutioner og dagplejens legestuegruppe. I alt ca. 124 børnehavepladser, 24 vuggestuepladser og legestue til 25 dagplejebørn.

Husets form tager udgangspunkt i en kvadratisk base i form af en træterrasse, som er daginstitutionens nære uderum. Kvadratet danner ramme om selve bygningen, der er udformet som to på hinanden vinklede ’træ-æsker’. Vinklingen markerer udvendigt hovedindgangen og inde i huset skaber det interessante vinkler i fællesområdet. Både husets facader og tagdæk er udført i træ.

Kernen i huset er fællesrummet, der er forbundet til alle husets funktioner fra legerum og grupperum til maleværksted, køkken og administration.

ELINDCO har også opført en liggehal i tæt forbindelse til vuggestuegrupperne med direkte adgang fra huset. Legepladsen er en naturlegeplads, hvor der er gode muligheder for at udforske og stimulere fantasien i et trygt miljø.

Første spadestik til det nye byggeri blev taget i november 2013, og ELINDCO afleverede byggeriet i sommeren 2014.

Hent projektet som pdf